Giv hjemmehjælp til Syriens glemte gamle

Situationen i det krigshærgede Syrien er alarmerende for landets gamle

Situationen i det krigshærgede Syrien er alarmerende for landets gamle, da de er afhængige af deres familier til at sørge for sig. Men tusindvis af gamle er ladt tilbage midt i en krig, der har frarøvet dem deres børn, som enten er blevet dræbt eller er flygtet og ikke kunne have de ældste med på flugten. Med hjælp fra Danmission har den græsk-ortodokse kirke nu ansat hjemmehjælpere, der kan tage ud på faste husbesøg hos de forladte, ældre i Den Kristne Dal.

Hjemmehjælp og kristne i Syrien

Den Græsk-Ortodokse Kirke påbegyndte projektet, som de kalder “Du er ikke alene”, med at sende 30 frivillige fra kirkerne ud i landsbyerne i Den Kristne Dal for at gå fra hus til hus og opsøge ældre forladte mennesker, der havde brug for hjælp. Kirken har nu ansat otte hjemmehjælpere, der besøger de ældre mennesker en gang om ugen eller hver 14. dag. De hjælper med rengøring, bad, lægebesøg og indkøb, og de kommer med gas til opvarmning af huse og til madlavning, og de kommer også med madkurve. Det er en stor opgave at tage på sig som kirke, og de kan ikke gøre det alene. Derfor har de bedt Danmission om hjælp, så de kan dække de mange akutte behov og være et levende evangelium for de ældre.

Det kristne samfund i Syrien er et af de ældste i verden, og mange kristne opfatter Syrien som kristendommens vugge. De fleste syriske kristne tilhører de orientalske ortodokse kirkeretninger såsom Den Græsk-Ortodokse Kirke, Den Armensk Apostolske Kirke og Den Syrisk-Ortodokse Kirke, men der er også flere evangeliske kirker. Så sent som i 1920´erne var 30 % af befolkningen kristne. Tallet har været støt dalende, og da krigen brød ud i 2011, var der skønsmæssigt 8-10 % kristne i Syrien – svarende til omkring 2 mio. I 2016 var 5,5 mio. syrere ifølge FN flygtet ud af landet – heriblandt 825.000 kristne. Det betyder, at 40 % af de kristne har forladt Syrien.

Se mere

Du er ikke alene, Nazirah

Nazirah Mtanious Bsialehs er en af Syriens glemte gamle. Hun er over 80 år og svagelig. Hendes børn og børnebørn er alle flygtet til Libanon. Nazirah står i den kolde morgenluft og venter på Josleen, som kommer ca. en gang om ugen og besøger hende. I dag er der en frygtelig lugt i Nazirahs hus. Den gamle kvinde havde ikke kunnet komme ud med skrald eller gøre rent selv. Så i dag har Josleen gjort rent. Og hun har også medbragt madvarer og gas, som det er meget svært at få fat på. Så nu kan Nazirah langt om længe bruge sit komfur og lave lidt rigtig mad til sig selv.

Josleens ugentlige besøg er højdepunktet for den gamle kvinde, som ellers sidder det meste af dagen på sin seng, der mest af alt ligner to sammensatte engangspaller med et tyndslidt tæppe som madras. Når Josleen kommer, får de også en snak om Nazirahs liv, om hvad der sker i Syrien lige nu, om hvilke træer og blomster, der er sprunget ud for nylig. Mennesker har brug for mad, men vi kan ikke leve af brød alene. Kirkens mål er netop at drage omsorg for hele mennesket – både krop, sind og ånd.


Josleens tager Nazirahs hånd og stryger den, mens de taler. Da det er blevet tid til at Josleen skal videre, giver de hinanden et langt varmt kram, og den gamle dame siger: “Jeg tænker på dig hver dag og hver nat – det er jo dig, der tager sig af mig, til jeg skal dø. Josleen svarer med et “ja, min ven. Du er ikke alene.”

Se mere

Tilmeld jer projektet

    Vi vil gerne have...
    Syriens ældre har brug for hjemmehjælp som indsamlingsprojekt






    Eller kontakt

    Tom Bangslund Hansen

    Netværkskonsulent
    Tlf.: 41 999 330
    Email: tbh@danmission.dk

    Hent materialer

    Billede af projektark til projektet Syriens ældre

    Projektark

    En beskrivelse af projektet og nogle af dem der bliver hjulpet.

    Billede af plakat til projektet Syriens ældre

    Plakat

    Plakat til indsamlingsarrangementet eller til fx. sognegården.

    Billede af postkort til projektet Syriens ældre

    Postkort

    Postkort til uddeling ved arrangementer.

    Indsamlingsbarometer

    Barometer

    Plakat med barometer, så I kan følge med i hvor meget I samler ind

    Del på facebook
    Del på twitter
    Del på linkedin
    Del på email
    Scroll til toppen