Undervisningsplan

SE OP

At være ung og kristen på Zanzibar og at tro på trods

– et undervisningsforløb med fokus på den globale kirke og det at være en kristen minoritet – bl.a. formidlet med glimt fra personlige trosfortællinger 

Program


1. Velkomst og præsentation af programmet5 min.
2. Information om Zanzibar: Vis filmen “Kom med til Zanzibar”5 min.
3. Vis filmen: En film om fred og fodbold5 min.
4. Aktivitet: Quiz & Byt5 min.
5. Vis filmen med Global Fortæller Annika Schmidt, der fortæller om sit møde
med Rose fra Zanzibar (link) + den lille film med Annikas dilemmaer (link)
5 min.
6. Aktivitet: Tal om Annikas dilemmaer 2 & 25 min.
7. Mød konfirmanderne på Zanzibar – vis disse små film:
Global Fortæller Immanuel Jackson fortæller om konfirmander på Zanzibar
Global Fortæller Immanuel Jackson viser rundt i konfirmandlokalet på Zanzibar
5 min.
8. Aktivitet: ”Se op og bed for dine brødre og søstre”15 min.
9. PAUSE5 min.
10. Aktivitet: ”Værdilinjen – Hvilke værdier er vigtige?20 min.
11. Vis filmen ”Værdier på Zanzibar”5 min.
12. Prøv Aktionsmaskinen og del din aktion med din sidemand5 min.
13. Afslutning5 min.

Indhold


1

Til konfirmanderne: I dag skal I møde unge kristne fra Danmark og fra Zanzibar. I kommer til at opleve, at der både er forskelle på og ligheder mellem, hvordan I går i kirke, til konfirmandundervisning og hvilke værdier, I har. Selvom Zanzibar er langt væk, er vi stadig en del af den samme globale kirke. Som ung kristen på Zanzibar og i Danmark kan man vælge at lukke øjnene for det omgivende samfund, men hvis vi sammen ser op og ser hinanden og det omkringliggende samfund, så arbejder vi frem mod det samme og kan skabe enhed og fællesskab – selv med flere tusinde kilometer imellem os.  

2

Vis filmen/slides med information om Zanzibar. 

3

Introducer filmen om ”Fred og fodbold på Zanzibar”. Her møder vi en ung konfirmand i den lutherske kirke på Zanzibar og en ung muslim, der går på syskolen Upendo.  

4

Det er nu tid til, at konfirmanderne skal afprøve deres viden om Zanzibar – hvor meget ved de om øen ud for Tanzanias østkyst?   

5

Vis filmen med Global Fortæller Annika Schmidt, som fortæller en historie om Rose, som hun mødte på syskolen Upendo. Vis i forlængelse heraf den lille film med hendes dilemmaer.   .

6

Lad konfirmanderne tale sammen med deres sidemakker om dilemmaerne og om, hvordan de forholder sig til dem. Saml kort op i plenum. 

7

Lad konfirmanderne møde konfirmander på Zanzibar og få et indtryk af, hvordan deres undervisning foregår. På de to små film møder I Global Fortæller Immanuel Jackson, som fortæller om konfirmandlivet på Zanzibar.  

8

Lav nu aktiviteten ”Bed for dine brødre og søstre” – læs hvordan I gør i introduktionen.  

9

Hold en kort pause. Her kan konfirmanderne f.eks. tjekke Konfirmand Aktions Youtube-kanal ud eller følge os på Facebook og Instagram. Det er også muligt at købe merchandise via vores hjemmeside. Måske opretter I en fælles bestilling? Herigennem er I med til at støtte dialogarbejdet på Zanzibar – og helt konkret at hjælpe mennesker til at leve fredeligt sammen i stedet for at være i konflikt med hinanden. 

10

Lav nu aktiviteten ”Værdilinjen – hvilke værdier er vigtigst?” – læs hvordan I gør i introduktionen 

11

Vis i forlængelse af ovenstående aktivitet den lille film ”Værdier på Zanzibar”, hvor I ser tre konfirmander fra Zanzibars værdilinje. Tag en kort snak om, hvorfor det mon ser forskelligt ud – måske har I nogen spørgsmål til konfirmanderne på Zanzibar. Send dem gerne til konf@danmission.dk – så skal vi sende jer svar fra konfirmanderne på Zanzibar.  

12

Det er nu tid til, at konfirmanderne selv kan komme på banen og få mulighed for at gå i næstekærligheds-aktion. Bed dem finde deres mobiltelefoner frem og finde hjemmesiden wwww.konf.dk/aktionsmaskinen. Her skal de besvare nogle få spørgsmål, hvorefter de ”får” en aktion, som de skal udføre alene eller sammen med nogle af de andre. Lad dem fortælle om deres aktion til sidemanden, som meget gerne må holde ham/hende op på det. Spørg gerne næste gang I ses, hvordan det er gået med at udføre aktionerne. De må meget gerne lægge billeder af aktionerne op på Facebook og Instagram med de to hashtags #seopseverden #konfirmandaktion. 

13

Det er tid til at slutte af. Måske har nogle af konfirmanderne spørgsmål? Hvis ikke du kan svare på dem, er I meget velkommen til at skrive til os på konf@danmission.dk – så svarer vi så hurtigt, vi overhovedet kan!

Ekstra


Hvis I har tid tilovers, eller har mulighed for at strække forløbet over flere lektioner, kan I også med fordel benytte følgende: 

  • Vis filmen ”Indtryk fra kirken på Zanzibar” med en særlig hilsen fra præsten Shukuru Maloda (link)
  • Vis filmen ”Global Fortæller Ahadi Lufingo fortæller fra sit arbejde i kirken på Zanzibar” (link)
  • Vis filmen ”Konfirmanderne på Zanzibar synger” (link)
  • Lav øvelsen ”Alt det vi deler” (link) og giv konfirmanderne en oplevelse af, at vi ofte har mere til fælles, end vi tror – eller hvad der er synligt for det blotte øje. Det gælder også med konfirmanderne på Zanzibar, som nok lever i en anden kultur og måske med et andet forhold til kirke, men samtidig også er unge mennesker anno 2020 🙂

Forberedelse


  • Tjek at de små film virker med lyd og billede. Det kan være en god idé at downloade dem inden undervisningen, så de virker på trods af evt. dårlig internetforbindelse
  • Udskriv de 35 små Quiz og Byt-kort og klip dem til, så der er nok til, at hver konfirmand får et kort hver. Hvis holdet består af flere end 35 konfirmander, kan man udskrive flere af samme eksemplar (find dem her)  
  • Du skal bruge A4-papirer, skrivegrej og en stor konvolut til aktiviteten ”Se op – og bed for dine brødre og søstre”
  • Udskriv værdikort – antallet af eksemplarer afhænger af antallet af grupper

Interesseret i at bruge Konfirmand Aktion i undervisningen?

Bliv bruger og få alle fordelene...

15987

Få adgang til download af materialer, få inspiration og ekstra materialer direkte i din indbakke og mulighed for support