SE OP

– og få øje på den næste, der ikke ligner dig selv

Dilemma & dialogaktivitet

At konfirmanderne møder nogle dilemmaer, som repræsenterer den mangfoldighed, vi møder i hverdagen, og i dét oplever at kunne sætte ord på egne holdninger og værdien af det. Dialogens formål er at blive tydelig om eget ståsted og samtidig kunne rumme den andens ståsted – at være forskellige og samtidig kunne være sammen – og gennem dialog være med til at opbygge fællesskaber, der bygger på respekt for forskellighed.

At konfirmanderne møder nogle dilemmaer, som repræsenterer den mangfoldighed, vi møder i hverdagen, og i dét oplever at kunne sætte ord på egne holdninger og værdien af det. Dialogens formål er at blive tydelig om eget ståsted og samtidig kunne rumme den andens ståsted – at være forskellige og samtidig kunne være sammen – og gennem dialog være med til at opbygge fællesskaber, der bygger på respekt for forskellighed.

Introduktion:
Danmission samarbejder med den lutherske kirke på Zanzibar og har gjort det siden 2002. Shukura Maloda er præst på Zanzibar. Faktisk er han provst for de syv lutherske kirker, der findes på Zanzibar. Pastor Maloda er rodfæstet i sin tro. Han tager ikke anstød af, at kyllingen på familiens middagsbord er halal-slagtet af hans muslimske onkel. Ifølge Maloda går hans onkel heller ikke op i limningen, når der på samme bord serveres svinekød – når blot Maloda gør opmærksom på det, og der i øvrigt er alternativer på andre fade. Muslimer lever jo ikke med ordene fra Paulus om, at alt kan spises med god samvittighed. Det ved Maloda. Det er en del af muslimers livsstil at følge særlige spiseregler. Det er en del af kristnes ikke at gøre det. Men bordet, som Maloda og hans muslimske onkel på Zanzibar sidder ved, kan de godt dele. Det er deres store opgave. Det er givetvis ikke altid nemt, men i stedet for at kigge ned i fadene med uenighed, kigger de to op, ser hinanden i øjnene og er del af hinandens levede liv trods hver deres meget forskelligartede religiøse verden. Religiøst er der stor forskel på kristne og muslimer. Men vi er alle mennesker og har de samme behov for fred, kærlighed og fællesskab.

Både på Zanzibar og i Danmark finder vi samfund, hvor anderledes kulturelle og religiøse udtryk kommer tæt på. ”Anderledesheden” kan udfordre os, og den kan inspirere os – vi kan gå den i møde med lukkede øjne eller med åbne øjne. Hvordan møder konfirmander de mangfoldige udtryk og forskellige dilemmaer, hverdagen bringer med sig?

  • A4-ark, hvor de forskellige dilemmasvar er anført (se nedenfor).
  • Evt. en hel masse legoklodser (helst ingen plader og figurer).

Proces


Først en dilemmaaktivitet, De fire hjørner, og dernæst en dialogaktivitet med legoklodser.

De fire hjørner:
  • Der stilles nogle dilemmaspørgsmål, og til hvert dilemma gives fire svarmuligheder – ét til hvert hjørne i lokalet – som konfirmanderne skal tage stilling til og vælge imellem.
  • Indledningsvist får konfirmanderne at vide, at de skal forholde sig til nogle svære spørgsmål, som der kan være forskellige meninger til.
  • Præsten siger spørgsmålet og svarmulighederne højt (se nedenfor). Og beder konfirmanderne gå til det hjørne/det svar, som er mest dækkende for dem.
  • Lad hver gang et par konfirmander fra hvert hjørne fortælle, hvorfor de har valgt, som de har gjort. Hør mindst to, da der kan være forskellige grunde til at have et standpunkt.
  • Når mindst to konfirmander fra hvert hjørne har delt deres synspunkter, kan der gives mulighed for, at konfirmanderne kan flytte sig og rykke til et andet hjørne. Har det at lytte til andres synspunkter ændret noget i ens egen opfattelse og stillingtagen?
  • Slut af med en fælles refleksion over, hvad man har lært. Var det svært at beslutte sig, var nogen i tvivl om deres valg – og hvorfor? Ændrede nogen mening undervejs – og hvorfor?

Dilemmaspørgsmål 1:

Din gode muslimske ven inviterer dig i moské. Hvad svarer du ham?

  1. Nej, det vil jeg ikke.
  2. Ja, hvis jeg kan sidde som observatør.
  3. Ja, hvis jeg kan bede på min egen måde.
  4. Ja, det vil jeg gerne, og jeg gør som de andre.

Dilemmaspørgsmål 2:

Du er blevet forelsket i en muslim. Hvordan reagerer du?

  1. Det går aldrig, for vi er for forskellige.
  2. Det kan lade sig gøre, hvis den ene konverterer, så begge tilhører den samme religion.
  3. Fint, så længe vi respekterer hinandens forskellige tro og skikke.
  4. Kærlighed overvinder alt.

Dilemmaspørgsmål 3:

Dine bedste venner i klassen bagtaler en pige på skolen, fordi hun er muslim og altid går med tørklæde, også i gymnastiktimen. Hvad gør du?

  1. Gør det samme som mine venner og bagtaler den muslimske pige.
  2. Tænker det er bedst at blande sig udenom og forholder mig passivt.
  3. Går til lærerne, fortæller dem om situationen og håber, de vil gribe ind.
  4. Siger til mine venner, at de skal stoppe med at bagtale andre.

Dilemmaspørgsmål 4:

Du skal holde fødselsdag for klassen og vil gerne byde på hotdogs – men kommer i tanke om, at dine muslimske klassekammerater ikke spiser svinekød. Hvad gør du?

  1. Alle gæster, muslimer eller ej, får serveret det samme. Hotdogs til alle.
  2. Du fortæller dine muslimske klassekammerater om menuen og beder dem medbringe mad til sig selv.
  3. Du taler med din mor om, at der serveres både hotdogs og et alternativ uden svinekød til dine muslimske klassekammerater.
  4. Du dropper hotdogs og serverer i stedet mad uden svinekød.

Dilemmaspørgsmål 5:

I skal spille fodbold i klassen, og der skal vælges hold. Hvem ønsker du på dit hold?

  1. Din bedste ven.
  2. Dén i klassen, der er bedst til at spille fodbold.
  3. Dén i klassen, som altid bliver valgt til sidst.
  4. Du ønsker ikke at vælge en frem for en anden og håber, de andre vil dele holdene.

Dilemmaspørgsmål 6:

Du skal på ferie på Zanzibar med din familie. Hvilket tøj pakker du med i kufferten?

  1. Du medbringer kun ét sæt tøj, og du vil som det første købe tøj på Zanzibar, så du kan gå klædt som lokalbefolkningen.
  2. Du skænker det ikke nogen tanke og pakker det første og bedste – dine korte shorts og badetøj.
  3. Du overvejer nøje, hvad du skal medbringe og vælger tøj, der dækker skuldre og knæ for at gå klædt i respekt for lokalbefolkningens kultur.
  4. Du vil ikke ændre på dig selv af hensyn til andre og vælger at medbringe det tøj, du også ville gå med derhjemme – dine korte shorts og t-shirts.

Dilemmaspørgsmål 7:

Du skal snart konfirmeres og holde fest. Du vil gerne invitere din bedste ven, men han er muslim. Hvad gør du?

  1. Du sender ham den samme invitation, som de andre gæster får, og indbyder ham til både at deltage i kirken og festen derhjemme.
  2. Du sender din bedste ven en særinvitation og indbyder ham kun til festen derhjemme.
  3. Du undlader helt at invitere ham. Han er muslim – det går ikke at inddrage ham i en kristen tradition.
  4. Du fortæller ham om dine overvejelser og lytter til, hvad han tænker om det.

Find gerne på flere dilemmaspørgsmål.

Dialog med legoklodser:
  • Inddel konfirmanderne i grupper à 3-5 og send hver gruppe til deres bord, hvor der ligger en bunke legoklodser.
  • Brug ca. 10 minutter på, at alle bygger deres version af ”den gode dialog” el. ”et dialogprojekt”. Prøv at være nogenlunde stille, mens der bygges.
  • Hver konfirmand præsenterer sin model for de andre i gruppen. Bagefter kommenterer de andre, hvad de ser. Alternativt kan de andre konfirmander starte med at sige, hvordan de forstår modellen, før den, der har bygget modellen, forklarer tankerne bag.

Læs om Josef og hans brødre (1. Mos. 37).

Zanzibar er et samfund kendetegnet ved mange forskelligheder. Det viser sig, når pastor Maloda mødes med sin egen familie, og det viser sig, når der på de større linjer opstår spændinger mellem Zanzibars muslimske flertal og kristne mindretal. Danske konfirmander forholder sig også til forskellighed i deres hverdagsliv, og det kan stille dem i dilemmaer: Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forelsket i én med en anden religion? Hvad gør jeg, hvis mine gæster har andre traditioner og spisevaner end mig?

Mennesker opfatter ikke altid forskellighed og brogede fællesskaber som en styrke. Når vi ikke ligner hinanden, kan vi være mere tilbøjelige til at udelukke hinanden, hade hinanden og gøre ondt mod hinanden. Josef i Bibelen er anderledes end sine brødre, og de smider ham i brønden. Ligesom Josef bliver misforstået og svigtet af sine brødre, på samme måde kan vi misforstå, overse og svigte hinanden på grund af vores forskellighed. Det sker selv blandt vores nærmeste – i familien og vores vennekreds – og det sker blandt naboer, i menigheder og mellem forskellige grupper i samfundet. Josef ligner ikke sine brødre og havner i en dyb brønd, og som han ser op derfra, er det nogle fremmede mennesker, som tilfældigt passerer forbi, der opdager ham og hjælper ham op. Redningen kommer fra en uventet kant.

I Danmission arbejder vi med at fremme dialog – på Zanzibar, i Danmark og andre steder i verden – bl.a. fordi forskelligheden er rykket tæt på os, og fordi vi er nødt til at forholde os til anderledes kulturer, religioner og normer. I Danmission mener vi, dialog er vigtigt, fordi dialog skaber kendskab og forståelse mellem mennesker og kan sætte rammerne for forsoning og fredelig sameksistens. Og fordi dialog – mellem troende med noget på hjerte – giver nye indsigter i vores eget menneskeliv og skærper vores forståelse af Jesus, når vi skal videregive det, vi tror på. Derfor støtter Danmission dialogprojekter på Zanzibar, fx et fodboldhold med kristne og muslimske spillere og en syskole med kristne og muslimske kvinder.

Jesus forsoner mennesker på tværs af de skel, der plager verden. Guds rige bygger på, at vi er skabt i hans billede og ser det billede i den andens ansigt – og med det blik møder andre som medmennesker, ikke mod-mennesker. Hvor svært det end er, er opgaven, Jesus giver os at leve i et fællesskab, hvor vi lærer at forsones med vores fjender fremfor blot at slutte forbund med vores venner.

Tal om i plenum, hvad der kendetegner den gode dialog og lav en liste på tavlen. Tag gerne udgangspunkt i legoklodserne, der kan danne afsæt for frugtbare associationer, hvor dialog som abstrakt begreb gøres til konkret virkelighed. Tal evt. videre om:

  • Hvad udfordrer dialog mellem mennesker, og hvad fremmer dialog?
  • Hvilke ydre rammer og indre forhold kan understøtte/bremse en god dialog?
  • Er der forskel på at skabe dialog mellem mennesker på Zanzibar og mennesker i Danmark – hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvilke dialogprojekter kan man lave, som fremmer, at mennesker, der ikke normalt har noget med hinanden at gøre, kommer hinanden ved? Det kan være dialogprojekter, der samler mennesker på tværs af alder, interesser, religion, etnicitet, uddannelser og arbejdsgrene.
  • Kan jeres kirke/konfirmandhold tage del i dialogprojekter – hvordan? Find inspiration til, hvordan I fx kan være med i Konfirmand Cup. Find det på aktionslisten på www.konf.dk

Ca. 60 minutter.

Interesseret i at bruge Konfirmand Aktion i undervisningen?

Bliv bruger og få alle fordelene...

15987

Få adgang til download af materialer, få inspiration og ekstra materialer direkte i din indbakke og mulighed for support