SE OP
– og bed for dine brødre og søstre
Bønnen i brevet
At konfirmanderne ser, at de indgår i en større helhed – familien, kirken, samfundet, verden – hvor de har en rolle at udfylde med deres kvaliteter, egenskaber og bidrag og samtidig anerkender den plads, andre skal udfylde.
Hver lørdag mødes konfirmander i Pastor Malodas kirke på Zanzibar. Og det samme gør de fleste danske konfirmander en gang om ugen. Selv om konfirmationsforberedelsen varer to år på Zanzibar og et år i Danmark, gælder det sikkert for konfirmander begge steder, at de glæder sig til konfirmationsdagen med fest, gæster og gaver. På konfirmationsdagen kan konfirmander på Zanzibar dele et billede med danske konfirmander via Instagram og Facebook – og omvendt – og unge i hver sin del af verden vil med det samme kunne tage del i hinandens glæde. Vi lever i en tid, hvor kommunikation går stærkt, og hvor konfirmander er hurtige på tasterne. De sms’er og chatter på livet løs. Det har sine fordele. Men brevet, den langsomme kommunikationsform, har også sine tydelige kvaliteter, idet det kalder på at gøre status, se indad og skrive det, der virkelig er vigtigt, og som fylder ens hjerte og tanker.
Paulus, som vi hører om i Bibelen, var i sin samtid meget optaget af at forkynde tro til mennesker. Paulus skrev breve til enkeltpersoner og til menigheder. I brevene fortalte Paulus om sit eget liv, og han delte sine tanker om kristen tro og menighedsliv. Til at begynde med var Paulus ikke kristen, men han fik på et tidspunkt et syn, hvor han så et stort lys og hørte Jesu stemme. Paulus blev blændet af lyset og blev faktisk blind – måske som tegn på, hvor blind han havde været, før han mødte Jesus. Først da Paulus kommer til en kristen mand, der lægger hænderne på ham, får Paulus sit syn tilbage og begynder at tro på Jesus (ApG. 9:3-9). Herefter blev Paulus meget optaget af fortælle andre om Jesus, danne nye menigheder og hjælpe mennesker og kristne fællesskaber med at finde styrke i troen. Det gjorde han bl.a. gennem brevskrivning som et redskab til at se indad og derefter række ud.
- A4-papir – ét ark til hver konfirmand
- Tuscher, kuglepenne eller blyanter
- En stor konvolut
Proces
- Uddel et ark papir til hver konfirmand. Fortæl dem, at de hver især skal skrive et brev, enten stilet til hele Pastor Malodas konfirmandhold eller til en unavngiven konfirmand i den lutherske kirke på Zanzibar.
- Begynd brevet med: ’Kære konfirmander!’ / ’Kære konfirmand!’
- Giv konfirmanderne ro og tid til at tænke over og formulere i brevet, hvad der fylder i deres liv, som de vil dele med konfirmander på Zanzibar – hvad de vil sige tak for, hvad tynger dem, hvilke tanker rumsterer? Som menneske – og som ungt, kristent menneske – kan tankerne og spørgsmålene være mange: Hvad tænker andre om mig? Kan de andre lide mig? Gør jeg det godt nok? Må man godt tvivle som kristen? Hvad betyder det at tro på Jesus? Skal man være gammel for at gå i kirke? Hvad gør man, hvis man bliver drillet med sin tro? Hvordan holder man fast i et liv med Gud, når ens forældre ikke går i kirke? Må man lave fejl som kristen?
- Understreg overfor konfirmanderne, at det kan være svært at tale om tro og liv og finde de rigtige ord. Sig højt, at deres ord har gyldighed, netop fordi de er deres egne.
- I brevet kan konfirmanderne også give udtryk for forbøn – at de vil gå i forbøn for modtageren (man kan godt gå i forbøn for én, man ikke kender), eller at de beder modtager af brevet gå i forbøn for én selv. Fortæl evt. om der er noget bestemt, der ønskes forbøn for.
- Brevene skal ikke offentliggøres blandt de andre kammerater på konfirmandholdet. Brevet skal læses af den modtager, som brevet er stilet til.
- Præsten/underviseren indsamler alle breve og lægger dem i en konvolut, som gives til de Globale Fortællere, når de gæster konfirmandholdet.
- Gennem hele Konfirmand Aktion-perioden indsamler de Globale Fortællere breve fra danske konfirmander overalt i Danmark – og som budbringere tager de brevene med hjem til Zanzibar og afleverer dem til Pastor Maloda og konfirmanderne i Zanzibars lutherske kirke. Her vil brevene blive læst og forhåbentlig være til opmuntring og inspiration for konfirmanderne, der tilhører et lille mindretal på Zanzibar.
- Det er selvfølgelig hensigtsmæssigt for forståelsen, hvis konfirmanderne skriver brevene på engelsk – evt. bare dele af brevene – men selv breve på dansk kan have en symbolsk vigtig betydning. Og forbønnen vil have sin omsluttende gyldighed uanset det sprog, den formuleres i.
Hvis man ønsker at få et brev tilbage, læg da gerne op til et brevsvar fra konfirmanderne på Zanzibar. Det kræver, at præsten eller en anden kontaktperson deler sine kontaktoplysninger. Brevudvekslingen kan ikke styres – men sker, hvor der er interesse og vilje. Skulle I få et brev tilbage, kan det indgå i en gudstjeneste, hvor I sætter fokus på den globale kirke. Og gennem bøn, prædiken og indsamling kan I inddrage jeres sognemenighed i forbindelsen til den lutherske kirke på Zanzibar.
Læs om De vise mænd, der følger stjernen til Jesusbarnet (Matt. 2:1-12).
Det er vores opgave som kristne at fortælle om kristendommen med det grundlæggende budskab, at Gud blev menneske for mennesker skyld. Det gjorde Paulus for ca. 2.000 år siden, det gør de missionærer, som Danmission har sendt ud i verden gennem de sidste 200 år, og det gør præster i Folkekirken den dag i dag. Men faktisk vil Gud gerne have alle mennesker i tale. Man behøver ikke være Paulus, Danmission-missionær eller folkekirkepræst. Man kan bare være sig selv. Og hvis man synes, det er for stor en opgave at løfte, kan det måske berolige, at Paulus – som i dag er kendt som kirkens første teolog og en udbredt missionær – faktisk havde det lidt på samme måde. Han syntes selv, han var uværdig til opgaven at fortælle andre om Jesus. Han så det som et under, at Gud kunne bruge ham. På den måde er Paulus et af utallige eksempler på, at Gud kan bruge os alle sammen – som de sårede, uperfekte, søgende, fejlende mennesker, vi er. Igen og igen finder Gud redskaber for sin mening med verden mange steder – også steder, som for os forekommer ubetydelige, uventede eller uforståelige, for sådan er Gud.
For kirken på Zanzibar såvel som for kirken i Danmark kan brevskrivning på tværs at landegrænser være en påmindelse om, at vi er del af et større fællesskab af kristne. Vi ser op på den samme himmel, og som kristne følger vi den samme lysende ledestjerne. De Globale Fortællere, som er sendt af Zanzibars lutherske kirke til jeres konfirmandstue, bringer vidne om det samme budskab: Vi er del af en global kirke. Et lignende potentiale kan findes i de sociale medier, når det anvendes rigtigt. Hvis I husker det, så tag en selfie på konfirmationsdagen og del billedet på Konfirmand Aktions Instagram (tilføj #konfirmandaktion). Så kommer jeres glæde rundt til andre sognekirker og hele vejen til Zanzibar.
Ca. 60 minutter.
Download
Hent undervisningsvejledningen her:
